En ny formidabel efterårsudstilling hvor alle 22 deltagere fra Solrød Kunstforening og Billedskole har lagt sig i selen for at præstere “det bedste som huset formår”.
Som altid, når så mange deltager, er det en kunst at sammensætte en seværdig udstilling. Men det er lykkedes til fulde for den erfarne ophængningsgruppe, og de 30 kunstværker fylder nu såvel cafeen som murstensvæggene inde i biblioteket.
I tilgift har vores finurlige skulptør kreeret en ny samling af figurer som spiller på en underfundig humor: Hvorfor skal det hele være så surt, når man kan grine af det?
Kort fortalt: Udstilling ser hammer godt ud og fortjener at ses!
Alle de udstillede værker kan købes. Vi ferniserer udstillingen lørdag den 1. oktober fra kl. 11:00-13:00. Kom forbi og få lidt til den søde tand og det tørre svælg. 😀