Foreningens vedtægter

VEDTÆGTER
Solrød Kunstforening og Billedskole af 2006
Senest revideret ved ordinær generalforsamling i 2024

1. Navn og Hjemsted.
Foreningens navn er: Solrød Kunstforening & Billedskole af 2006.
Hjemmehørende i Solrød Kommune, stiftet i 2006.

2. Foreningens formål.
• At fremme medlemmernes interesse for forskellige kreative aktiviteter.
• Lette medlemmernes adgang til disse aktiviteter, og afholde kurser og workshops.
• Give medlemmerne mulighed for at deltage i forskellige arrangementer, og relevante
udstillinger.
• At bidrage til det lokale kulturliv.
• Samarbejde med andre foreninger i Solrød Kommune.

3. Medlemskab.
Som medlem af foreningen kan bestyrelsen optage enhver, der har interesse i kunst.
• Har lyst til at deltage i kreative og sociale aktiviteter.
• Har modtaget velkomstbrev med oplysning om kontonummer til indbetaling af kontingent.
• Optagelsen er gyldig, når kontingentet er betalt.

4. Kontingent.
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen.
• Kontingentet skal betales på foreningens konto i august måned ved sæsonstart.

5. Restance.
Ved restance bliver man udelukket, efter en påmindelse.
• Ny optagelse kan ske ved betaling.

6. Udelukkelse.
Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning hertil, beslutning kræver dog flertal i bestyrelsen for dette.
• Medlemmet har mulighed for at fremsætte sin mening for bestyrelsen, som derefter træffer
en beslutning.

7. Ordinær generalforsamling.
Ordinær generalforsamling afholdes i februar måned.
• En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset fremmødet.
• Forslag skal være bestyrelsen i hænde 14 dage før generalforsamlingen.
• En generalforsamling er foreningens øverste myndighed i alle anliggender.
• Indkaldelse sker på vores hjemmeside senest 4 uger før generalforsamlingen, eller den første torsdag måneden før.
• Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
• Stemmeret har alle medlemmer der har betalt kontingent.
• Deltagelse i kurser og udstillinger, kræver indbetalt kontingent.

8. Ekstraordinær Generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af et flertal i bestyrelsen, eller
2.
når mindst 25 % medlemmerne ønsker dette med en skriftlig begrundelse til bestyrelsen.
• Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 1 måned efter begæringen.

9. Dagsorden ved ordinær generalforsamling.
1.
Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formanden aflægger beretning fra det forløbne år.
4. Kassereren fremlægger revideret regnskab til godkendelse.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Valg til bestyrelsen.
◦ Formanden (lige år)
◦ 2 bestyrelsesmedlemmer (lige år)
◦ 2 bestyrelsesmedlemmer (ulige år)
◦ 2 suppleanter (hvert år)
◦ Revisor (hvert år)
7. Behandling af indkomne forslag.
8. Eventuelt.

10. Generalforsamlingens ledelse.
• Generalforsamlingen vælger sin dirigent og referent. Disse må ikke være medlemmer af
bestyrelsen.
• Dirigenten afgør alle spørgsmål angående behandlings- og afstemningsmåde.
• Dirigenten kan foretage skriftlig afstemning, såfremt et medlem ønsker dette.
• Valgbare til bestyrelsen er medlemmer som har betalt kontingent.
• Valgbart medlem kan vælges, hvis der ligger fuldmagt om dette.
• Generalforsamlingens referat, beretning og regnskab, kan herefter læses på foreningens
hjemmeside og i medlemslokalet.

11. Vedtægtsændringer.
Det er kun generalforsamlingen der kan ændre vedtægter.

12. Bestyrelsen.
Udover formanden som er valgt på generalforsamlingen, konstituerer bestyrelsen sig selv.
• Solrød Kunstforening ledes af 5 bestyrelsesmedlemmer, og 2 suppleanter.
• Dog kan formanden handle alene i presserende sager, men skal redegøre for sine handlinger ved første møde.
• Næstformanden træder til, hvis formanden er forhindret.
• Foreningen tegnes af formanden og kassereren.
• Alle i bestyrelsen handler under ansvar.
• Bestyrelsen nedsætter udvalg til forskellige ansvarsområder.
• Bestyrelsen kan uddelegere ansvarsområder til medlemmer, f.eks. kontakt til OJD,
Erhvervsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen (MitID), markedsføring og andet relevant.
• Beslutninger træffes ved stemmeflertal.
• Der skal fastsættes faste datoer for bestyrelsesmøder. Det tilstræbes at afholde møde en gang pr. måned eller efter behov.
• Referat fra møder skal godkendes af bestyrelsen.
• Bestyrelsen har ansvaret for at orienterer medlemmerne.
• Suppleanterne har ikke stemmeret i bestyrelsen.

• 13. Regnskab.
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
• Regnskabet føres af kassereren. Med status d. 31. december.
• Revisoren reviderer og sender regnskabet til bestyrelsen, med evt. bemærkninger.
• Det reviderede regnskab forelægges generalforsamlingen.
• Foreningens midler anbringes efter bestyrelsens bestemmelser.
• Bestyrelsen drager omsorg for at Kultur og Fritid i Solrød
• Kommune modtager det reviderede regnskab og godkendt beretning, hvert år i slutningen af februar.

14. Revisor.
• Revisor vælges for et år ad gangen.
• Revisor gennemgår det samlede regnskab og påser, at beholdningen er til stede.
• Revisor kan til en hver tid efterse regnskab og beholdning.

15. Formue.
• Foreningens formue skal være anbragt i et pengeinstitut.
• Bestyrelsen giver kassereren fuldmagt til alene at hæve penge.

16. Foreningens opløsning.
Foreningen kan kun opløses ved en ekstraordinær generalforsamling.
• Der skal være 2/3 del stemmeberettigede medlemmer til stede.
• Ved foreningens ophør opbevares formuen i Solrød Kommunes Fritidsforvaltning.
• Oprettes ikke en ny kunstforening inden 2 år, tilfalder formuen Solrød Kommunes
ungdomsarbejde.